It is not easy, but it could be worse!!

Fristelsen – er for svær at modstå!!! Diabetes og rom, en dårlig cocktail.

Næst efter spørgsmålet ”hvordan går det med børnene? ”, så bliver jeg ofte spurgt hvordan det fungerer med at have diabetes, pumpe, insulin mv. herude – i Den Dominikanske Republik – samt nu vi er på farten ude i verden.

Uden at være en tudeprinsesse, skal jeg ærligt indrømme; det er ikke en nemt, faktisk er det ret besværligt. MEN, jeg skal virkelig ikke tude –men tværtimod være sindssygt taknemmelig for de muligheder jeg har som dansker og som dansker med diabetes. Får vi er langt bedre stillet end de menneskers jeg møder her, med samme udfordringer.

For lige at få alle læsere med; Alle jer ikke-diabetikere eller jer der ikke kender mig så indgående, kan jeg kort forklare.

Jeg har diabetes 1. Fik diagnosen i april 2012 og i august 2013 blev jeg beriget med min nye ”lillesøster” – en diabetes pumpe, som ALTID 24/7 sidder fast i mit maveskind. Hun (min lillesøster, pumpen) følger mig i tykt og tyndt- dvs. jeg kan lige tage hende af- lægge hende i strandstolen, på håndvasken eller sengebordet, hvis jeg skal bade eller hvad der er hyggeligere end det!!

Hvorfor betegner jeg min diabetespumpe som en ”lillesøster”? – Fordi pumpen ALTID er med mig, Egentlig kan den være pisse irriterende, lige der på maven. Den kan fylde, den kan være til besvær, men jeg vil ALDRIG kunne leve uden den/hende – ergo lidt ligesom en lillesøster.

I den Dominikanske republik elsker befolkningen sukker og meget kulhydratholdigt mad. Her drikker de ikke kaffe med sukker, men sukker med kaffe. Ris og pasta er hverdagsspise. Hvis dominikanerne ikke har fået deres Rice and Beans, så siges det, at de ikke rigtig har fået mad den dag. Kage og kiks er over det hele, og alle mini-markeder (colmados, som ligger på hvert gadehjørne) med respekt for sig selv og kunderne, har altid kage på disken.

Ydermere er landet beriget med de dejligste frugter, ananas, mango, passion og masser bananer – samt madbananen ”platano”. Dertil de lækreste store avokadoer, som jeg især er helt vildt med. Hvis man så som jeg, er ret tosset med god mad og elsker at prøve nye retter, er vild med friske frugter og tilmed er lidt en sukkergris, så er det meget svært at holde sig tilbage. Jeg har virkelig svært ved at finde STOP knappen.

Hov – jeg har glemt at fortælle om hvor billig og lækkert Rom landet også har, og hvor nemt det lige er at blande en god rum med lækkert friskpresset juice. ERGO – vi bor (boet de sidste 8 1/2 måneder) i et land fyldt med de dejligste fristelser, som jeg har meget svært ved at modstå. – og med diabetes 1 med i bagagen, er det desværre en rigtig dårlig cocktail.

For den diabetes kyndige kan jeg oplyse at min gennemsnitlige BS (blodsukker værdi) i Danmark lå i normalområdet mellem 6,6 -7, hernede ligger jeg konstant på 9-10 mmol/L. Det er jo ikke helt godt, faktisk er det ret så skidt. Det er meget svært at holde blodsukkeret i balance og holde kroppen sund. Det har flere konsekvenser og den værste for mig, er at jeg tager på i vægt når blodsukkeret ikke er i balance.

HVORFOR HOLDER DU DIG IKKE BARE FOR DE SØDE SAGER, spørger du nok??? Det er lettere sagt end gjort. Især når resten af familien også er meget madglade og madmodige.

MEN jeg er heldig. Jeg er så heldig at være dansker. Vores danske sundhedssystem skal have ros. Jeg har min lillesøster med – pumpen fik jeg gratis (betalt via skatten) Jeg har endda en ekstra – lånepumpe med, hvis jeg i værste tilfælde skulle miste den anden eller den går i stykker. Dog aldrig sket. Jeg har ALT udstyr til min pumpe (slanger, sprøjter), strips til blodsukkermåling, medicin, insulin med hjemmefra.  ((venligst medbragt nye diabetes forsyninger, over flere omgange af familie og venner på besøg hernede)) Jeg stoler på, og kan være sikker på, at den insulin og de hjælpe medikamenter som jeg får fra DK er 100 % i orden og 100 % rent insulin.

Jeg har mulighed for at måle mit blodsukker 4-8 gange om dagen og jeg har sågar en sensor sat på maven der ligeledes måler mit blodsukker løbende. ALT dette er muligt, fordi jeg er dansker og fordi jeg har et godt system bag mig. Så heldig er dominikaneren ikke, og SLET IKKE de dominikanske diabetikere. Og der er flere og flere af dem. Jeg ved ikke hvor mange dominikanere der har diabetes, men som i resten af verden er diabetes også et markant stigende problem i Den Dominikanske Republik. Hvis du vil vide mere, kan du trykke på linket Diabetes i Den Dominikanske republic  og hvad World Diabetes Foundation gør for at hjælpe.

Jeg har mødt flere af min slags, og bl.a. har min underbo, som hedder Rene,  desværre også diabetes. Han er ikke og har ikke været så heldig som mig. Hver dag sidder han med solbriller og vipper i sin gyngestol. Ikke fordi han sidder direkte i solen, men fordi han er blind – pga. diabetes. Han fik (inden jeg gav ham en blodsukker måler) målt sit blodsukker ÈN gang årligt.

Til sammenligning, I Danmark anbefales det at vi diabetikere minimum måler 4 gange dagligt og mindst før hvert måltid.

Hvad kan jeg så konkludere ud af hele denne smøre.

• Vi har det godt i Danmark – diabetes eller ej.
• Dominikanere har brug for mere hjælp
• Jeg har fået lidt mere fedt på sidebenene og tallet er for højt – men jeg har det godt- kan stadig se ud af begge øjne og har en oplevelse med min familie som jeg aldrig vil glemme.

 

Så har du diabetes – så vær ikke bange for at rejse ud i verden