Shit happens or lucky punch

Nogle dage (timer) er bare lort og lagkage. Rejsedage er ofte gode, fyldt med spænding for hvor vi nu er på vej hen. For det meste har jeg booket et sted 1-2 dage i forvejen, så vi nogenlunde forberedte og har kunne indvie børnene i den videre rejse.

På Costa Rica har vi mest boet ”ØDE” – altså udenfor byerne fyldt med turister og diverse fristelser. Sådan kan vi egentlig bedst lide det. Andrea vil dog rigtig gerne til byen, og børnene skal jo også deltage i beslutningerne (en gang i mellem). Så Andrea og jeg lurede på forskellige AirBnb muligheder i byen Jaco – største turistby på stillehavskysten. Vi fandt et godt tilbud og slog til. 3 værelser, 2 toiletter, med vaskemaskine (hvilket letter tøjvasken.), stor pool. 600 meter til stranden, 1 km til centrum mv. Udlejeren havde lovet alt KLART til vores ankomst, og sikkerhedsvagten havde fået besked. MEN – ingen vidste noget. Svedige og sultne børn (samt far – også lettere irriteret), imens jeg blev mere og mere frustreret over at vi havde forudbetalt 300 USD og måske var blevet snydt. (Læs – Fam. Lebech Hoe rammes her af diskussion og ”lorte-stemning”) jeg forsøger på mail, AirBnb mv – men uden held.

Så ville skæbnen, at en sød ældre costaricansk dame, tilbyder os at overnatte i hendes lejlighed. Samme lejlighedskompleks, bare en anden indgang. Virkelig heldigt. På samme tid, tilbydes vi øl af nogle rare canadier, som kan se at ”pisset er i kog” hos familien DK. Det har virkelig sin fordel, at vi kan tale deres sprog – både spansk og engelsk, så vi kunne forklare situationen. Så held i uheld. Vi fik et sted at sove, og dagen efter fik vi endda penge tilbage fra det andet sted. Så ikke snydt alligevel og endda sparret penge (Hvad skal vi nu bruge de penge til? – spurgte børnene.. J)

Ofte kniber vi os selv i armen. Kan vi fortsætte med “lucky punch” og adventures.  Er der virkelig stadig så mange gode mennesker på denne jord. Forleden stod vi i heden og ventede på en bus med alle vores rygsække og svedte tran. En taxa chauffør holder ind og spørger om han skal køre os til samme pris som bussen ?? ØHH ja tak. 40 min i taxa, 10 usd for alle 4. normalvis tager taxaer det 3 dobbelte af busprisen. Vi havde inden turen til Costa Rica haft vores bekymringer, hvorvidt vi kunne rejse rundt uden bil. Alting er nemmere med bil og så skal vi ikke tænke over hvor meget vi pakker mv. Offentlig transport er gået over alt forventning, børnene har været super seje, og det har sparret os for en hel del udgifter.

Jaco, viser sig (som vi var forberedte på) at være en turistby har mange fristelser. Endda også nogle vi ikke kunne modstå. Vi måtte prøve en buggy (mellemting mellem en 4 hjulet crosser og en bil – uden tag) og køre rundt i bjergene. Især de 3 ”børn” med benzin og fart i blodet var ellevilde. Jeg er lidt mere nervøs anlagt. Men ud over stepperne det gik, og det var virkelig en fed oplevelse.  Heldet ville ingen ende tage, og det lykkedes os både at opleve krokodiller, bjerge, udsigter, natur. Blandt andet da vi fandt en udtørret flod at køre rundt i. En oplevelse som kildede i maven og som ungerne vil huske i lang tid..

Collect memories – not things

Når vi rejser rundt, har vi meget få ting planlagt på forhånd. Vi vil helst være så impulsive som muligt, tage oplevelserne som de kommer.

Vi har ikke på forhånd haft en tjekliste for, hvad vi vil nå, se og opleve. Vi havde heller ikke på forhånd planlagt at vi ville til Costa Rica og derefter rejser op langs østkysten i USA i 2 måneder. Det var først efter 7 måneder i den Dominikanske republik, at ideen om at rejse videre egentlig kom. Så lange overvejelser har vi ikke haft tid til.  Hver gang vi tager en beslutning, krydser vi bare finger for det er den rigtige, især når det er i sidste øjeblik.

Uden tjekliste er der heller ikke grobund for at blive skuffet, eller irriteret over det vi ikke nåede. Alligevel tjekkede vi lige den imaginære tjekliste af i dag. Hvad har vi set – LIVE.

På vejen hjem til ”teltet” i dag (31 marts) kunne vi lige sætte flueben ud fra Tukanen. Hele 3 tukaner sad i et træ – og ”kvækkede” som frøer. Endvidere bød en slange, dog kun en lille en på ca. 40 cm. os velkommen da vi stod ved opgangen til teltet. Børnene havde tidligere hilst på slanger i det fri, men ikke Thomas og jeg. Flueben. Desuden har vi mødt (ikke i Zoo) krokodiller, papegøjer – både de store røde og de små grønne, et hav af leguaner, mange aber, egern, et dovendyr og colibrien. Endvidere (mit ønske) – jeg har selv plukket en ananas og stjernefrugter.  Så har vi også lært hvordan de frugter gror og at en ananas kan tage 2 år om at vokse sig stor. Vi har fundet ud af hvor cashewnødden kommer fra, plukket dem, grillet dem, og derfor opdaget hvorfor pokker det skal være så dyrt at købe de lækre nødder.  For de interesserede, så er cashewnødden faktisk stilken til en cashew-frugt eller cashew – æble på akajutræet. Æblet er spiseligt, men lidt bitter, som en umoden banan. Alligevel er rigtig mange costaricanere er ret vilde med cashew-æblet og spiser det med salt.

Uden det var vores mål – har vi sat flueben ved en masse begivenheder, store som små på Costa Rica. Det er især fedt, når en dag er ovre, og vi IKKE har ”været på tur” (dyrt betalt ekskursion) men alligevel syntes vi har oplevet en masse, uden det kostede andet end tilstedeværelse og indlevelse.

Jeg indrømmer det. Vi skal nok komme til at bruge penge på nye ting, materiale goder, lækkert nyt tøj, vin, bil mv. (vi solgte jo det hele inden vi rejste) Men lige nu er mottoet ”Collect memories – not things” mest beskrivende for vores rejse. Vi fyldes med oplevelser som kan give os minder for livet.

Igennem oplevelserne forsøger vi at ”skole” ungerne så godt vi kan. For der er jo undervisningspligt – som vi også skal huske. En lille sidebemærkning hvad det angår. Vi laver matematik med begge børn (også Bertil i sympati med Andrea) 5-6 gange om ugen. Engelsktimerne(spansk) klarer børnene fint selv. De har lige som deres forældre svært ved at tie stille, så vil de tale, må det være på det sprog som er her. I starten talte de helst kun med andre, når Thomas eller jeg ikke var tilstede.. Meeeen nu kører snakketøjet derudaf – og vi er faktisk ret stolte over de unger!! Danskundervisningen klarer vi mest ved at Andrea skriver dagbog, læser jumbobøger, Anders And blade og andre ”ungdomsromaner” som vi finder på e-reolen. For det meste foregår det i ro og mag. 2 ”lærere” til 2 børn bør siges være en ret god klassekvotient.  Men det hænder også at timerne kan ende i skrig og med ”Det gider jeg fandme ikke” replikken.  Lad os håbe at de begge fortsat er egnet til skolen i DK. J

Tilbage til shoppe-indkøbs-fristelserne. At undgå at købe for mange ting kan være en svær opgave, når samtlige 4 familiemedlemmer er udstyret med et heftigt shoppegen – en prøvelse som er sund for alle. Alle de indbydende fristelser som vi får kastet i nakken som turister skal vi helst undgå. Indtil videre er det lykkedes rimeligt godt. Lad os se om det også holder i USA.

 

2 dage tilbage på Costa Rica – på farmen, i teltet, hos Phil og Mary-Belle. Her hvor vi started på Costa Rica, slutter vi også af. Pura Vida

Den 3. april flyver vi til Fort Lauderdale – Florida. Mest fordi det var den billigste rute. Vi har 6 åbne invitationer op langs østkysten. Vi har ikke fastlagt noget endnu, men vi glæder os helt vildt. Collecting new adventures – here we go

 

 

 

 

Let´s keep in touch. Har du ideer til mine blogs ? så giv endelig lyd..