When the cost of 2 apples is the same as 4 toothbrushes!!…..

When the cost of 2 apples is the same as 4 toothbrushes!!….. – then there must be something totally wrong within this country’s economy.
Der er så mange temaer jeg kunne skrive om her på bloggen, og jeg har masser at fortælle. Jeg har dog haft en skrive-blokering, men håber at I vil begynde at læse med igen.

Der er så enorme en kulturforskel mellem Danmark og Den Dominikanske Republik, og jeg vil prøve at skildre nogle af dem i dette indlæg.
Alt LEVE, UDLEVE, OPLEVE, starte og drive virksomhed i et andet land er meget mere end blot at pakke nogle kufferter og sige ADIOS AMIGOS.
Der er så mange faktorer som spiller ind på hvordan livet leves, hvordan hverdagen fungerer. I Danmark tager vi ofte tingene for givet. Vi gør som vi plejer. Har tag over hovedet (læs det regner ikke ind). Vi handler de samme ting ind i brugsen. Tager blot bilen når det passer os – den har vi alle jo i garangen, mange har endda 2. Tænder TV`et, fordi det er der – i køkkenet/stuen – eller på alle børnenes værelser. Bruger telefon/smartbook og tjekker dagens sociale updates. Spiser morgenmad – som vi plejer. Går ud, på arbejde, hjem igen. Får løn ind i mellem, bruger lidt eller spenderer meget. Og om søndagen drikker vi ekstra meget kaffe (gerne med kage til) eller kører på lossepladsen med det vi købte, som vi ikke vil have alligevel. Ej at forglemme – at det HELE helst skal foregå i overhalingsbanen, så vi glemmer at stoppe op og trække vejret. STOP STOP STOP. Det er dejligt, det er Danmark og vi savner det. Men …..

Er det livet – eller…? Når man – som vi kommer til et andet land, er intet som givet og intet er som vi plejer at gøre. Intet kan sammenlignes med den danske hverdag. Vi kunne forestille os en masse, men hele tiden opstår nye uventede situationer. Gode som dårlige. Her bliver der aldrig en plejer-kultur, for du (vi) kan ikke forvente det samme, og kan på ingen måde stole på nogen eller noget. Markedet, hvor vi handler har dog åbent hver dag, men vi kan ikke altid regne med at prisen er som den plejer, eller at fiskemanden på havnen har fisk med hjem. Og, hvis han har, er de måske afsat til en anden eller prisen steget en smule og en ny forhandling (på spansk) skal igang. TV kan ikke tændes – for det har vi ikke. Sociale medier – jo tak, de fungerer på bedste vis –når WIFI fungerer. Og hov, pludselig var WIFI ikke en del af lejen og en ekstra regning på 1000 kr. sneg sig ind.
“Don´t trust anyone here.” Er det råd vi får fra alle vi møder, også fra dem som betegner sig selv som vores venner. Uhm hvem dælen skal vi så stole på. INGEN. Her går tingene meget langsomt. Mange overhaler, men ikke fordi de har travlt, blot fordi de kører af H…. til og deres kørekort er trukket i en automat. Ingen stress over at tingene går for hurtigt, men mere over at det kan tage 4-5 timer at gå i banken for en enkelt underskrift.

Arbejdskulturen; Her arbejdes der lidt på må og få – i hvert fald hvis man er dominikansk tjener. Vi har nu i restauranten – efter 2½ måned 4½ stabile og gode ansatte, heraf 2 DANSKE piger, og 2 fantastiske køkkendamer. Men i vores korte periode har vi været igennem 5 tjenere, og 5 kokke, som er sendt ud af vagten igen, eller blot ikke dukker op..( hvorefter der senere kommer dårlige undskyldninger). Den var ikke gået i DK, og nu pga. os, så går den heller ikke i DR under dansk kommando.! Måske er det varmen som trykker de lokale dominikanere og sætter dem ned i gear. OG ærlig talt, det er varmt og vi er nok også blevet lidt langsommere og hænger lidt mere ud, drikker lidt flere øl og cocktails end på arbejdet derhjemme.-)). Men vi skal jo også LEVE – og OPLEVE en anden kultur, på godt og ondt. Så i overhalingsbanen er vi slet ikke. Punkt 1, vi har ingen bil, og punkt 2 ingen penge at købe benzin for hvis vi havde en. Benzin er ikke dyrt, men efter devisen ”har du penge, så kan du få og har du ingen, så må du GÅ” lever vi nu.
For sandheden er, (som skrevet i tidligere blogindlæg) at vi UDLEVER et eventyr som familie i Den Dominikanske republik, og det er ikke for at tjene en masse penge, for det er ikke muligt, og det gør vi på ingen måde. Vi holdet skinnet på næsen, mad på bordet hver dag. Ind i mellem kan der blive til plads til is og hummer i budgettet. Vi lever langt over standard for en alm. dominikansk familie og endda med den flotteste udsigt.

Vi UDLEVER en drøm, for at vise vores børn at der er andet i verden end det de er vant til og alt det de tager for givet. De ser, hvordan andre børn er meget glade for meget LIDT. De ser hvordan børn, hele familier transporteres 5 personer inkl. baby på en scooter. De oplever, den meget ildelugtende mand, der roder i skraldespanden og spiser det, som de mange herreløse hunde ikke engang vil spise.
Dog er det fortsat meget svært for børnene at forstå, at vi nu her i dette land, hvor en tandbørste koster 2 kroner, ikke bare kan købe og købe hele tiden. Hvis tandbørsten er billig, så er resten vel også. ? Sådan hænger det ikke helt sammen. Eksempelvis koster børnenes skolegang ca. 8000 USD for dette kommende skoleår, vel og mærke uden transport.
Mange spørgsmål presser på for ungerne. Jamen, hvorfor får I ikke penge, der er da gæster der betaler i restauranten? Kan vi så ikke bare hente flere penge i banken? eller bruge kortet?

Og faktisk kan vi(man) sagtens LEVE rigtig godt, selvom det er meget småt og uden at forbruge som vi var vandt til i DK.
Æblerne er altså dyre, de er jo importeret. Svært for ungerne at forstå. Så vi nyder hvert et bid, de få gange vi køber æbler og drømmer os hjem til mormor og morfars store have med masser af æbletræer. God sensommer i DK og spis en masse æbler for os!!

Bil I DK eller “cykel” I DR