Det er egentlig lidt tragisk komisk – jeg elsker at rejse, men noget af det værste jeg ved, er at flyve. Hvordan har du det med at flyve? Nogle er bange (angste) for edderkopper andre for fugle eller har en helt 3. fobi. Flyrejser bliver aldrig min kop the. Mine håndflader bliver helt våde af koldsved. Idet flyets motor sætter igang begynder tårerne at trille ned af mine kinder. Jeg vipper solbrillerne ned, børnene behøver ikke se min angst. (Angst lyder måske lidt voldsomt, men jeg bryder mig virkelig ikke om det) De griner – børnene og Thomas vil have mere speed. De er “SO excited “og børnene er heldigvis  – på ingen måde “konsekvens” fikseret som jeg.   Op er værst, oftes...

2 måneder uden regn. Det er tørt og den 2 km lange grusvej op til huset giver støv i halsen. (hvis man skulle gå – hvilket vi heldigvis ikke skulle) Jungle Tarzan home hedder stedet, hvor vi skal bo i 6 dage. Fundet via AirBnb. På Billederne ser det lækkert ud, og ret billigt. Det er altid spændende at komme til et nyt sted – ikke mindst møde nye mennesker. 15 km ud til stillehavskysten, mellem de 2 større turistbyer Jaco og Quepos. Stadig uden bil, men busturene fungerer stadig forrygende – især når der er busskur. Ved det unavngivne stoppested (som jeg nogenlunde havde fundet frem på Maps-me – hurra for den App) stod Juan Carlos og ventede på os. Ind i bilen og videre op af den støvede...

Tåerne trillede og Bertil forstod igen ikke helt hvorfor. Vi havde jo haft det så sjovt med mormor og morfar, – “så hvorfor græder du mor?” Vi skulle sige farvel til min mor og far i lufthavnen efter det dejligste besøg. Tak mor og far – mormor og morfar vi værdsætter og elsker jer.  Min mor har skrevet dagbog om deres oplevelser her hos os, og hun vil gerne dele den med alle jer. Måske til inspiration, hvis du kommer på besøg en dag! GÆSTEBLOGGER – min mor Dorte Lebech, Den Dominikanske Republik d 12. okt. 2016 Vi landede her mandag 10 okt. Om natten kl. 02 lokal tid. Det gik fint med at komme igennem tolden. Vi havde husket at medbringe dollars, idet...

RUN – but way? Okay – Jeg indrømmer det. For første gang i meget meget lang tid, så er løbeturene ikke de mest eftertragtede. I DK hungrede jeg ofte efter en løbetur. Mine løbeture – gerne 4 gange ugentligt var som et frirum og en tænkepause for mig. Løbeturen i DK gav friløb fra dagens stress og jag. Hernede er det nærmest uoverkommeligt. 25 grader når jeg vågner, lidt svedig allerede inden jeg har bevæget mig ud af sengen. Kl. er 6.45 – måske 7, hvis jeg sover længe! Andrea sover heldigvis videre, mens hendes ben klister ind til mine. Det gør det jo ikke mindre varmt at ligger arm i arm. Her på stranden i varmen (ca. 25 grader om...

Endelig. En aftale om rundvisning på den potentielle nye skole i hus. Tirsdag den 14. Juni kl 10.00. Mon de så er klar til at vise os rundt, eller har de glemt os. Vi har fået anbefalet en privat amerikansk international skole i Santo Domingo (en god halv time i bus) af vores partnere (Tasha og Pablo). Så allerede hjemmefra har vi tjekket deres website (Hvis interesse – http://www.cis.edu.do/index.php eller deres facebooksite:https://www.facebook.com/Cathedral-International-School-291419140901536/ ) for samtlige optagelseskrav og fået lavet alle de væsentlige dokumenter på 2 sprog – engelsk og spansk, oversat af en autoriseret translatør, samt fået det hele stemplet og godkendt i Udenrigsministeriet. En ret lang, dyr og kompliceret proces. Men hvad gør man ikke for at få den...