Nogle dage (timer) er bare lort og lagkage. Rejsedage er ofte gode, fyldt med spænding for hvor vi nu er på vej hen. For det meste har jeg booket et sted 1-2 dage i forvejen, så vi nogenlunde forberedte og har kunne indvie børnene i den videre rejse. På Costa Rica har vi mest boet ”ØDE” – altså udenfor byerne fyldt med turister og diverse fristelser. Sådan kan vi egentlig bedst lide det. Andrea vil dog rigtig gerne til byen, og børnene skal jo også deltage i beslutningerne (en gang i mellem). Så Andrea og jeg lurede på forskellige AirBnb muligheder i byen Jaco – største turistby på stillehavskysten. Vi fandt et godt tilbud og slog til. 3 værelser, 2...

2 måneder uden regn. Det er tørt og den 2 km lange grusvej op til huset giver støv i halsen. (hvis man skulle gå – hvilket vi heldigvis ikke skulle) Jungle Tarzan home hedder stedet, hvor vi skal bo i 6 dage. Fundet via AirBnb. På Billederne ser det lækkert ud, og ret billigt. Det er altid spændende at komme til et nyt sted – ikke mindst møde nye mennesker. 15 km ud til stillehavskysten, mellem de 2 større turistbyer Jaco og Quepos. Stadig uden bil, men busturene fungerer stadig forrygende – især når der er busskur. Ved det unavngivne stoppested (som jeg nogenlunde havde fundet frem på Maps-me – hurra for den App) stod Juan Carlos og ventede på os. Ind i bilen og videre op af den støvede...

Advarsel. Dette blogindlæg kan muligvis virke en anelse kedelig. Men bare rolig, vi keder os ikke. Der sker simpelthen bare så mange ting, at jeg har valgt at vise det i billeder på Facebook i stedet.  Indlægget her, har indhold af mere informativ karakter. 5-6, måske 7 gange kommer vi formentlig til at flytte os fra sted til sted, blot på Costa Rica. På nuværende tidspunkt har vi  boet 3 steder. Den 16. marts rejser vi videre til et nyt område. Hver gang pakker jeg ned og ud- igen og igen. Ergo, der skal  være system i vores tasker. Vi rejser rundt med bus, ikke i en lejet bil. Det kunne ellers være bekvemt og nemt, men meget dyrere.  Busture og endda med båd har også...

Klokken er 5.20 det knager i telt stængerne. Bertil kommer listende forsigtigt ned af de 8 trappetrip i midten som forbinder 1 og 2 sal i teltet; ikke lydløst, da det knager og vinden hiver voldsomt i stængerne. Men på den hyggelige måde. Han kravler op i vores seng. Vi lytter til lydene, fugle og andre dyr, vi kan dog ikke se dem endnu. Morgensolen begynder så småt at komme ind. Solen står op kl. 6 og ned kl. 18. Sådan er det hele året på Costa Rica. Bertil skal tisse. 1/2 meter fra sengen er teltets toilet placeret. Her sidder han fornøjet med den fine gamle gule dør åben og med udsigt over Costa Ricas bjerge og “regnskov”. Det er ikke et...