When one door closes, another opens

Tid til reflektion og næste kapitel…

Inden vi rejste hjemmefra var jeg så heldig at drikke kaffe med en ny god veninde. Hun var blandt andre med til at skubbe os afsted, til at tage springet og gøre noget andet. Jeg tror ikke selv du er klar over det, men du/I inspirerede os og gav os gode råd med på vejen. . 

Blandt andet, at jeg skulle sænke ambitionerne og ikke love for meget “kommunikation” med hjemmefronten og indlæg på bloggen. “Det bliver der ikke tid til” var de formanede ord... Uhmm nå, ja ja, jeg har da rigeligt med tid, var min umiddelbare tanke dengang.

MEN du fik ret, tiden flyver afsted. Oplevelserne strømmer ind. Læringskurven stiger. Laila, tak for dit råd og din inspiration. Jeg bruger fortsat din blog. Hvis der er andre der overvejer en jordomrejse eller blot søger rejse inspiration, så læs denne fantastiske blog: www.thegetaway.dk/

Selvom vi er ude i verden, bliver der jo ikke mere tid. Døgnet har fortsat kun 24 timer. Vi har mødt rigtig mange “vise mænd”. Flere af dem har belært os, jo ældre man bliver desto hurtigere går tiden. I bund og grund passer det jo ikke, fysisk umuligt. Men så alligevel. For fx er ventetiden for en 5 årig op til jul, væsentlig længere end for hans mor. I hvert fald føles det således. 

Kulminationen af en skøn ferie tilbage I januar 2016, et  fantastisk bryllup, gode nye venskaber …. også lige et hussalg, gør at vi i dag har boet 8 måneder i Den Dominikanske Republik. Drevet restaurant, oplevet vores børn vokse på tætteste hold, ikke kun i højden, men vokset med kulturen og ikke mindst udvidet horisonten og sproget. 

Burde det så ikke være nok. Kan vi suge flere oplevelser til os. For kan vi overhovedet nå at slappe af og reflektere?  Vi ved det ikke, men vi håber det er muligt. For nye eventyr er i vente.

31. Januar (som også er Bertils 6 års fødselsdags) sætter vi punktum på vores første kapitel og vi slukker lyset i restauranten. Fra den 1. Februar starter vi et nyt kapitel og rejser videre på nye eventyr. Forude venter 1 måned med skønne venner fra Danmark, på rundrejse i den Dominikanske republik, senere håber vi på at besøge Costa Rica og USA… lad os se hvad fremtiden bringer..

Mulighederne er åbne. Vi har besluttet at rejse videre. Dog ved vi ikke helt præcis hvor og hvornår, men de overordnede linjer er trukket op. Vi har ikke helt gennemtænkt situationen og den fortsatte rejse. Måske sker det heller ikke. Vi må tage det som det komme og se hvad der sker. 

Forleden blev jeg spurgt om hvad vores hidtil største oplevelse er. Det er et meget svært spørgsmål. Helheden er oplevelsen – oplevelserne giver helheden.  Senere – i fremtiden,  tror  jeg først vi  kan samle op, reflektere og komme med svaret, men det er på ingen måde nemt. 

“At rejse er at leve” blev skrevet af en meget eventyrlystig og berejst digter.. Til forskel fra HC Andersen er vores rejse dog ikke planlagt ned i de mindste deltaljer. Vi tager det som det kommer. Men vores formål med at rejse, er vi ret enige med ham om;

“Formålet med rejsen var en stræben efter udvikling og modenhed og den findes blandt menneskene ude i verdenen, mente Andersen.. At rejse er ikke kun for at leve, at elske, men også for at lære. ” og dertil at være sammen som familie.. 

Jeg satser på at vi finder tiden til at reflektere og dele vores oplevelser med jer. Men ellers kan vi igen opfodrer jer alle til at tage springet.. 

Første kapitel er skrevet og intet er fortrudt, tværtimod .. keep in touch.. 

When one door closes, another opens; but we often look so long and so regretfully upon the closed door that we do not see the one which has opened for us. Alexander Graham Bell