Time flies - what are we (actually) doing?

The true story

KAN DER VÆRE LORT OG SURE BØRN I PARADIS??

Er det virkelig paradis, eller ser det bare sådan ud? (Tak for spørgsmålet – Trine Juhl Sørensen). Det gav mig inspirationen til dette blogindlæg.

OK, jeg indrømmer det. Jeg snapper meget! OG billederne på både snap, Instagram, Facebook og på div andre sociale medier viser jo ikke ligefrem skænderier, den døde hund i vejkanten, bumsen på næsen (og dog), udfordringerne med sproget, ungerne der skændes, ansatte der skal fyres, sved på panden, manglen på gensidig kulturforståelse og alle de andre, store som små udfordringer vi møder her i ”paradis”.

Her er det også blevet hverdag. Børnene bader stadig, men det er ikke nær så interessant at dykke 6 timer i streg, som det var de første 3 uger. Isvaflerne er stadig super gode, og meget billige. Solen skinner for det meste. Vi skal ikke bøvle med rengøring, tøjvask og andre dagligdags bakserier. Så alt i alt går det ret godt. Ingen af os sulter, tværtimod. Mad – endda lækkert frisk grønt, frugt og “sea food” (læs hummer til ingen penge) er der nok af.

Men – det er meget sjældent vi alle 4 sidder sammen og spiser. “LIGESOM da vi boede hjemme i Danmark. Som vi jo gjorde  derhjemme” (børnenes kommentarer). Der er ikke længere en fast struktur i vores hverdag. Kan vi egentlig kalde det er hverdag, når alle dage er så forskellige og alligevel meget ens?

Der er ikke faste rutiner og ting lagt ind i programmet, som vi (børnene) skal og bør. Derfor er der meget LIDT logistik, meget lidt struktur og ingen fastsat dagsorden for dagen. Det var netop det, vi rejste væk fra. Det har bare den bagside, at det kan skabe usikkerhed og frustration hos børnene.

OG Andrea og Bertil er frustrerede af og til. De savner deres venner – MEGET. Bertil sin cykel og at blive hentet af morfar. Andrea reflekterer meget over hvor GODT hun egentlig havde det i DK, og har flere gange givet udtryk for at skolen alligevel var ret god derhjemme. Hendes gamle værelse i Gedved var alligevel ikke så småt, nu hun tænker over det (de færre kvadratmeter, midler og ressourcer vi har her, har sat gang i hendes tanker).

Børnene vil gerne vide hvad vi skal og hvad vi ikke skal. De er begyndt (her på 6. uge siden vores ankomst) at blive lidt frustrerede over, at der mangler faste rammer. Det betyder desværre at der har været meget meget mere NEJ-hat, sure forældre og stride unger den sidste uges tid. ØV ØV ØV – men sådan er det altså ….- også i paradis.

Heldigvis er der lidt rammer og flytte-planer på vej.

Andrea er i denne uge begyndt til spansk en time om dagen, og Bertil skal starte i næste uge – til ene – undervisning én time om dagen. Andrea starter ligeledes i næste uge på summer-cheerleading school, 4 timer om dagen. Så der er gode aktiviteter at se frem til.

Flytte? – JA, vi flytter igen. Dog kun 5 meter. Ud af værelse 7 og 8 (de 2 små hotelværelser) og ind i lejlighed nr. 6, den med udsigt over havet, ca. 1½ værelse, hvor børnene får deleværelse og mere plads. Her er der også en spisebord til 4, så vi kan begynde dagen med fælles morgenmad – SAMMEN alle 4.

Shit-listen                                                            

  • Jeg bøvler ret meget med blodsukkeret (måske pga. de for mange is)
  • Vi får stadig mega mange myggestik
  • Ungerne skændes ret meget, råber, skriger og slår af og til hinanden..
  • Thomas får brændemærker på ryggen af at træne på stranden
  • Dovne ansatte som ikke er effektive
  • Regn dagene, (som 1½ dag om ugen) hvor det PISSER ned
  • De døde hunde i vejkanten (eller bare rigtig mange hjemløse hunde med lopper)
  • De trælse sælgere på stranden (men de skal jo også tjene penge)
  • SAVNER familie, venner og danske jordbær

Der kan altså godt være lidt ballade og udfordringer i paradis. Men heldigvis overskygger alle de positive oplevelser de dårlige. Hvis jeg skal være helt ærlig, er det nok en 79/21 fordeling i positiv favør.

Senere får I en update på PLUS siden…..

Men indtil da kan du tjekke klippet fra da vi deltog i et dominikansk tv mad program.http://www.cdn.com.do/programas/cobertura-gastronomica-a-4-tiempos/Tjek linket, find JUEVES (torsdag) og se fra 00.36.Thomas laver lækkert mad og vi forsøger os på spansk…

PS – under Billeder lægger jeg nye “snaps” ind fra vores helt “almindelige” hverdag

SKÅL for søde børn og paradis

Og nej, der er ikke rødvin og cocktails hver dag.. Kun næsten!

Og nej, der er ikke rødvin og cocktails hver dag.. Kun næsten!

Let´s keep in touch. Har du ideer til mine blogs ? så giv endelig lyd..

6 kommentarer

  • Mia

    Søde Thomas, AC, Bertil og Andrea. Tak for spændende indlæg. Det er skønt at følge jer😘

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mai Britt

    Super ærligt indlæg fra de varme lande! Medaljen har altid en bagside. I har fat i den lange ende, når I har øje for at ‘bagsiderne’ ikke fylder for meget. Nyd hinanden, jeres nye liv med alle ‘forsiderne’! Kæmpe kram 😙

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Frank jakobsen

    Hej familien Hoe :o) .. Vi følger jer det vi kan med spænding. Og jeres beslutning og eventyrlyst og mod, får os andre til at tage vores rammer og kasser herhjemme op til revurdering. Er sikker på i har overvejet (og måske været klar over “shit listen” inden i tog beslutningen om at rejse, så jeg tror det er hårdt at være i!! Men også en helt normal reaktion… Så længe man men se værdierne, familien er i balance og det positive fylder mest, er der alt muligt grund til at fortsætte. Vi er stadig fulde af beundring, og til tider også lidt misundelige herhjemme, på de positive 79 %.. For her er der også dovne kolleger man gerne ville fyre, ungerne skændes om bagateller hvilket kun det endnu mere frustrerende, regnen PISSER ned 7 dage om ugen, en hummer koster 450,-, ….. Døde hunde og gadesælgere kan vi ikke prale af, men til gengæld er der både kø på motorvejen og Rema 1000 hver dag!!!! Så måske er forskellen ikke så stor alligevel, og det tager nok bare lidt tid se i det store perspektiv!! I har skabt forandring for jer selv og det er den direkte vej til udvikling som familie!!! Nyd fortsat den positive procentdel og lad den fylde alt hvad den kan!! Kæmpe hilsen Frank (Thomas eks kollega i unilever) .

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • DanishFamilyAdventure

      Tusind tusind tusind tak Frank .. Heldigvis er der ikke kø på markedet, bussen kommer altid før tid og man kan hoppe af bussen når man vil.. Forøvrigt koster en billet mellem 1,5 til 7 kr pr tur.. 🙂 så ja, der er absolut meget på PLUS siden..

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Den 24/6 sagde Emil “Nu er der præcis 6 måneder til vi holder jul med Andrea og Bertil ❤️💙 Dagene bliver talt, og det er fantastisk at mærke, hvilken betydning relationen har for Emil og os andre. For vi savner også 😘 Kram til jer

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • DanishFamilyAdventure

      Vi tæller også – især Andrea glæder sig til at vise Emil alt hernede.. Det bliver SÅ godt:-)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Time flies - what are we (actually) doing?