Koncept og baggrund – tanker inden opstart: 

Vores intention er at skabe en lækker restaurant, med en cosy asmosfære og lækkert sundt mad. Vi vil bruge lokale råvarer. Bl.a. køber vi friskpresset Juice (mango, passion, ananas) fra en lokal kvinde, vores kaffe skal vi have fra lokale kaffebønder i samarbejde med Copenhagen Coffee Lab og Kalles Kaffe (som støtter lokale kaffebønder) Råvarerne som frugt og grønsager køber vi hos frugtmanden som kommer et par gange om ugen.

Vi ansætter lokale medarbejdere og oplære dem i gode madværdier og traditioner.

Et sted som både skal tiltrække de lokale dominikanere, især fra hovedstaden, samt turisterne I Den Dominikanske Republik.
Vores træmøbler er bygget ud af genbrugsmaterialer (gamle dører mv) samt Europapaller. De er lidt tunge, men det ser godt ud og man sidder skønt. Især på puderne som også er syet af en lokal syreske.

 

 

Efterspil:

Gik det som vi forventede med restauranten. Både Ja og nej. Vores ideer til konceptet om hvordan vi ville køre restauranten blev nogenlunde som vi havde forestillet os.

Men der var flere ting som vi ikke havde taget højde for, som vi lærte af hen ad vejen. Dominikanerne (hovedparten) er ligeglade med om maden og konceptet er bæredygtigt eller ej. Derfor virkede konceptet ikke overfor den lokale befolkning og de satte ikke nødvendigvis pris på kvalitet – men ser mængden af mad – kvantitet, som en vigtigere faktor når de går ud at spiser.

Turisterne derimod, europæerne og især amerikanske turister var vilde med vores koncept.

Dominikanere vil hellere selv medbringe mad og deres egen rum, hvorpå de så ønsker at leje et bord, fremfor at købe maden i restauranten. Flere andre restauranter på Boca Chica Beach arbejdede ud fra det dominikanske koncept. – det var dog ikke lige vores plan, hvilket gav lidt udfordringer og til tider grå hår.

Vi havde ikke taget højde for, at der på stranden I Boca Chica er rigtig mange sælgere og ” los Playeros” – unge mænd som mere eller mindre overfalder turisterne og trækker dem ind på restauranter, som betaler  Los Playeros en procentdel af det solgte. Det game skulle vi lære at kende – hvilket også er en stor del af kendskabet til kulturen – eller mangel på samme. Nogen ting kan man bare ikke forberede hjemmefra.

 

Hvad har vi så lært?

Vi har lært at det ikke er nemt at starte restaurant I et andre land, men det er så lærerigt og livsbekræftende.

At man ikke skal stole på nogen. Uden at dømme alle dominikanere på engang, må vi bare konstatere at I et land med så udbredt fattigdom er de fleste sig selv nærmest.

“To manage” – ledelse,  er en ting i Danmark og noget helt andet overfor dominikanske medarbejdere. De dominikanske ansatte vi havde – 3 tjenere og 2 køkkendamer var rigtig søde og gode til at udføre deres job. De gjorde hvad de får besked på, hverken mere mindre.