9 months and now we are leaving “home”

Inden vi tager hul på et nyt land, er der tid til reflektion. 

9 måneder og 9 timer i den Dominikanske Republik. Beriget med oplevelser. Besøgt, badet og boltret os på nogle af de flotteste strande. Set adskillige hjørner af landet, bjergtoppe og dale.  Mødt skønne og “skæve” eksistenser med hver deres fascinerende finurligheder og tilgange til livet. Rig som fattig – desværre nok mest det sidste, men stadig utrolig smilende og glade dominikanere.

Når du tager på ferie, ser og møder du ofte en anden kultur, som kan give et overordnet indblik i deres, landets og dets kultur.

MEN at bo side om side i andres kultur, møde dem i hverdagen, følge deres gang – til skole, arbejde og i almindelige rutiner; er væsentligt anderledes. Når vi føler os hjemme I deres land og lever med dominikanerne,  giver det et dybdegående kendskab til dem og kulturen.  Det tror vi på, vil medvirke til at forme vores hverdag og vores værdier resten af livet.

Børnene er især blevet meget mere opmærksomme på alle de store forskellige og de mange flere muligheder de har i forhold til andre børn de har mødt.Fx kan nævnes mængden af legetøj, størrelsen på deres værelser, tøj- valg /udvalg. Hvad er need to have og nice to have.

Andrea og Bertil har delt værelse og seng de sidste 9 måneder, hvilket har medført at de har fået et tættere forhold til hinanden. Bare rolig, de skændes stadig og “slås”, som de fleste søskende vis nok gør. JA det gør vores 2 unger i hvert fald. Mon ikke de fleste forældre kender det? Søskende kærlighed på godt og ondt, findes alle steder, om det så er imens man bor på en villavej eller på hostels rundt i verden.

Vi har forsøgt at leve og være så “dominikanske” som muligt. Indrette os på de lokales vilkår, velvidende, at vores levevej aldrig bliver så svært (og fattigt) for os, som livet er, for ca. 90 % af den dominikanske befolkning. De lever virkelig time for time, dag for dag. Køber kun lige det nødvendige og aldrig mere mad end til én dag ad gangen.

Modsat mange danskere som fylder Bilka XL vognen op nogle gange om ugen, for også at have varer på tørlageret og i fryseren. Vi danskere, skulle jo nødigt få for lidt!!!

Til trods for den meget madglade familie vi er, vil vi i fremtiden tænke meget mere på vores indkøb, madspild og behov. Vi vil helt klart genoverveje vores vaner og indkøb, både hvad angår alt fra hus, bil, tøj og dagligvarer. Uden at blive for ”hellige” – for selvfølgelig vil der blive købt god vin(måske 689  – den er god) eller mere af den gode Dominikanske rum. Vi vil sikkert også igen drøne derudaf med Bilka vognen, dog vil vi ikke glemme de oplevelser vi har fået med i bagagen fra Den Dominikanske Republik.

Om lidt går rejsen videre – vi sætter os i flyet. Vores liv skal pakkes ned i to rygsække og to 10 kg kufferter. De næste 3 måneder står den på nye oplevelser og mere adventure. Vi starter på Costa Rica. Mit ønske siden jeg var 11 år om at besøge dette mellemamerikanske land, går i opfyldelse natten mellem den 1 og 2 marts. I will keep your updated.

Til trods for vi IKKE har spenderet og købt en masse, har vi bare alt for meget tøj og ting, som vi ikke har brug for og som vi ikke kan tage med os videre. Vi har ikke plads.

Derfor har jeg her i februar foræret tøj og ting til de menneskers som vi har besøgt og boet hos. Bl.a. til den haitianske familie, som blev SÅ glade for strandlegetøjet til deres søn, håndklæder, sengelinned, bikinier til moren og skjorter mv til faren. Alt tager de imod med kyshånd. (Endda med lidt pletter på) Og vi mangler det på ingen måde.

Alle mennesker som vi møder, ser deres huse, og hvordan de leer og bor – ALT hvad vi ser og oplever sætter vores eget liv så meget mere i perspektiv.

Selvom det igen bliver helt anderledes når vi er tilbage i DK og skal indordne os i den danske kultur med alle regler og paragraffer- så ved jeg, at vi vil sammenligne og reflektere over livet i Boca Chica og på Den Dominikanske Republik.

Tak for det indblik og rusken op i måder at se og leve livet på.

 

Fik du ikke læst hvad der er sket i sidste 9 måneder, så tjek de andre blogindlæg.

Og hov forresten. Hvad har vi egentig fået februar måned til at gå med ? Siden vi lukkede restauranten den 31 januar, har vi været så priviligerede at have besøg at de bedste venner fra Danmark. TAK fordi I kom. Det var en ære at vise jer noget af Den Dominkanske Republik og rejse med jer.

TAK til alle jer andre venner og familie som har besøgt os imens vi havde restauranten. Vi har haft langt flere besøgende fa Danmark end vi overhoved havde forstillet os. I alt 36.  Det er vi yderst taknemmelige og glade for, og det var fedt at vise jer vores dominikanske hverdag. Vi har nydt hvert sekund.

 

 

 

 

 

 

Lidt tal knuseri som vi reflekterer lidt over…

36 har besøgt os

Bertil er blevet 6 år

Andrea er blevet 9 år

Vi har 8 års bryllypsdag.

Den nye ynglingsvin, som minder os om rejsen og mine forældre hedder 689.. har det mon nogen betydning ?